Spring til indhold
ForsideKemisk arbejdsmiljø

Registrering af kemikalier

På AAU anvendes Kemibrug til registrering af kemikalier, da både Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen stiller krav til registrering.

Institutterne har til opgave, at sikre at alle kemikalier registreres, det gælder både indkøbte samt egne blandinger, der opbevares over længere tid. Der skal være en procedure for løbende at få registrering nyindkøbte/nyfremstillede kemikalier samt afregistrering af kasserede kemikalier.

Der er vigtigt at instituttet minimum en gang årligt gennemgår deres kemikaliebeholdning, så der er overensstemmelse mellem den faktiske kemikaliebeholdning og registreringerne i Kemibrug. Der skal altid kunne findes kemikaliebrugsanvisninger (KBA) i Kemibrug på de stoffer og materialer, der anvendes på instituttet, for at kunne opfylde lovgivningen omkring udarbejdelse af kemisk APV.

Det er instituttets ansvar, at sikre, at der foregår en løbende opdatering af kontaktpersoner i Kemibrug, således at afgåede redaktører og administratorer erstattes og beholdninger overdrages.

Vejledninger til kemibrug

Alle ansatte og studerende med en AAU mail har adgang til Kemibrug. Logger du på første gang, så kan du læse vejledningen 'Read me first' i Kemibrug.

For at finde dit instituts kemikaliedatabase har du følgende muligheder:

’Organisationer hvor du allerede er oprettet som bruger’

og

’Alle organisationer som du kan tilgå’

Under menuen ’Alle organisationer som du kan tilgå’, er det vigtigt at du kommer helt nederst i hierarkiet. Det gøres ved at åbne database under den grønne cirkel.

Hvis du har rettigheder som administrator eller redaktør og åbner det forkert niveau i databasen, vil det medføre at du kun har brugeradgang og du er nødt til at logge ud og ind i Kemibrug igen.

Under punktet til venstre 'Vejledninger og anden information fra Kemibrug' findes der følgende vejledninger til Kemibrug

Video - dansk:

Beholdningsliste i Excel.mp4
Bestil Kemikaliebrugsanvisning.mp4
Opret beholdningsenhed på dit lager.mp4
Opret bruger.mp4
Opret egen blanding med CLP beregning.mp4
Søg kemikalieenheder.mp4
Søg kemikaliefakta.mp4

Video - engelsk:

ENG Search chemicals in stock.mp4
ENG search SDS and print label.mp4

Skriftlig vejledning:

Mærkningsgrænse.pdf
Read me first.pdf
Vejledning til Kemibrug IT system.pdf
Vejledning-kba sep17.pdf

Nyhedsbrev maj 2024 fra kemibrug