Arbejdet med cytostatica kræver specielle forholdsregler. På AAU arbejdes der med cytostatica under forsvarlige forhold. Instruktion for arbejdet med cytostatica gives ude på de enkelte institutter.

Hvad er cytostatica: Kemoterapi (cytostatika), også kaldet cellegift, er medicin, som man bruger til at bekæmpe og dræbe kræftceller.

Regler og vejledninger

Se AT vejledning arbejde med cytostatice her

Se AT vejledning gravide og ammende her

At arbejde med eksplosiver kræver stor forsigtighed, omhu og de rette sikkerhedsforanstaltninger, se altid APB inden arbejdets start.

Eksplosionsfarlige kemikalier

Visse kemikalier kan ved uhensigtsmæssig opbevaring tilføres egenskaber, der indebærer en fare for eksplosion. Det kan være dannelse af eksplosionsfarlige oxidationsprodukter eller dannelse af gasformige stoffer ved opbevaring. Håndtering af disse kemikalier kan i visse situationer være forbundet med risiko for eksplosion, voldsom kemisk reaktion eller spredning af farlige kemiske stoffer.
Eksplosionsfarligt kemikalieaffald forekommer sjældent, hvorfor der kan være behov for at inddrage relevante myndigheder i vejledning eller bistand omkring håndteringen af affaldet.

Peroxiddannende kemikalier

Peroxider er en gruppe af kemiske stoffer, der indeholder to indbyrdes forbundne oxygen-atomer. Hydrogenperoxid (brintoverilte) er et eksempel på et simpelt peroxid. Peroxider dannes ved reaktion med luftens oxygen, særligt når beholderen har været åbnet. Den overvejende del af de peroxiddannende kemikalier er brandfarlige væsker. Peroxider er reaktive stoffer. De mest reaktive har karakter af eksplosivstof. Peroxider dannet i organiske opløsningsmidler kan nå farligere niveauer, når de op koncentreres ved fordampning af opløsningsmidlet. Mange peroxider kan være stødfølsomme i tør tilstand.
De fleste peroxiddannende kemikalier er ved leveringen tilsat stabilisatorer for at undgå dannelse af peroxider. Kemikaliefirmaerne garanterer normalt en holdbarhed - i uåbnede emballager - på tre til fem år fra produktionsdatoen. For kemikalier, som ikke er tilsat stabilisatorer, er der angivet en kortere holdbarhedstid. Oplysninger om holdbarhedstiden kan fås fra leverandøren af kemikaliet. Beholdere uden angivelse af produktionsdato eller holdbarhedstid må som udgangspunkt betragtes som værende gamle og med øget risiko for indhold af peroxider.
Peroxider dannet i organiske opløsningsmidler kan uskadeliggøres. Metoder til at uskadeliggøre peroxider fra organiske opløsningsmidler er beskrevet i faglitteraturen, ligesom der findes "kits" til dette formål. Virksomhedens eller institutionens
kemiansvarlige vil sædvanligvis have forudsætninger for at gennemføre denne uskadeliggørelse.
Det er tilladt at transportere brandfarlige væsker ad vej og bane med et peroxidindhold på maksimalt 0,3%, svarende til 3.000 ppm.

Læs mere om peroxiddannende kemikalier her

Overtryksdannende kemikalier

Overtryksdannende kemikalier omdannes langsomt til gasformige stoffer. Herved opbygges et betydeligt tryk i beholderen med deraf følgende risiko for sprængning ved håndtering. Eksempelvis omdannes koncentreret myresyre langsomt til gassen carbonmonoxid og vand.
Overtryksdannende kemikalier
Nedbrydningshastigheden er typisk afhængig af koncentrationen, eventuelle katalysatorer og temperaturen.
Det anbefales at opbevare overtryksdannende kemikalier i plastflasker med trykudligningsventil, idet der uvægerligt vil dannes overtryk i lukkede flasker. Endvidere bør opbevaring ske i nøje overensstemmelse med de af producenten anbefalede betingelser.

Regulering

Eksplosionsfarligt kemikalieaffald er reguleret i Miljø- og Energiministeriets Affaldsbekendtgørelse. I denne bekendtgørelses § 55 er det fastsat, at virksomheder og/eller institutioner, som frembringer eksplosivt affald, er ansvarlige for, at affaldet håndteres miljømæssigt forsvarligt på et dertil godkendt anlæg eller på områder udpeget og godkendt af miljømyndighederne. I Miljøstyrelsens ”Vejledning om farligt affald” kan der læses yderligere herom, OBS. vejledningen er på 129 sider.

Tilladelser

Ifølge justitsministeriets bekendtgørelse regnes alle stoffer omfattet af ADR klasse 1 for ”eksplosive stoffer” f.eks. picrinsyre med vandindhold mindre end 10 %. I laboratorier vil eksplosionsfare oftest opstå i forbindelse med håndtering og sammenblanding af stoffer.
Der er forbudt uden tilladelse fra politimesteren(politidirektøren) at opbevare eksplosive stoffer. I forbindelse med konkrete forsøg på universiteter og højere læreranstalter kan eksplosive stoffer dog fremstilles i mindre mængder uden tilladelse. Fremstillingen skal finde sted under ledelse af en person med de fonrødende faglige kvalifikationer. Eksplosivstoffer skal efterfølgende destrueres.
Der må ikke forefindes brandfarlige væsker, brandfarlige gasser eller andet brandfarligt i samme rum som eksplosivstoffer.

Bekendtgørelseom eksplosive stoffer, læs den her

Kemibrug

I kemibrug er det muligt at lave en sortering/regulering, der kan fortælle om instituttet opbevarer eksplosiver, her kan en kemibrug redaktør/administrator hjælpe dig, evt. kontakt Barbara Samuelsen eller Lis Nielsen.

Der er særlige krav når der arbejdes med Epoxy. Der stilles store krav til arbejdet med epoxy og isocyanater, både med hensyn til lokaleindretning, ventilation, uddannelse af personale, personbeskyttelse og affaldsprocedure.

Uddannelseskrav

Kun personer, der har gennemgået en særlig uddannelse, må arbejde med epoxyharpikser og isocyanater. Undtaget er fremstilling af produkterne. Uddannelsen kan f. eks tages på et AMU-center.

Arbejdsgivere eller selvstændige, der selv bruger produkterne, skal have gennemgået den samme uddannelse, inden de må begynde med arbejdet.

Epoxyharpikser og isocyanater AT-vejledning

Euforiserende stoffer er opført på 5 lister

Liste A omfatter stoffer, der ikke må forefindes her i landet (f.eks. canabis, kath, heroin, opium og LSD)
Liste B, D og E omfatter stoffer, der kun må bruges til medicinske og videnskabelige brug, (f.eks amfetaminer, MDMA, psilocybin)
Liste C omfatter stoffer, der kun er omfattet af loven, hvis de ikke er tilberedt som farmaceutiske præparater (f.eks. kodein)

Der skal tilladelse til at besidde og opbevare disse stoffer.

Sundhedsstyrelsen vejledning og ansøgningsskema

Inden indkøb og ibrugtagen skal der søges om tilladelse klik her

Mere info; Bekendtgørelse om euforiserende stoffer nr 557 af 31/05/2011

Kemibrug

I kemibrug er det muligt at lave en sortering/regulering, der kan fortælle om ens instituttet opbevarer lægemidler, har du brug for hjælp så kontakt en kemibrug redaktør/administrator eller din arbejdsmiljørepræsentant, evt. kontakt Barbara Samuelsen eller Lis Nielsen.

 

Hvad er en importør?

Definitionen af en importør i REACH er: Enhver fysisk eller juridisk person i Fællesskabet, der er ansvarlig for import.” eller sagt på en anden måde "handlende der importerer varer fra udlandet"

Det betyder, at importøren er den virksomhed, der er ansvarlig for, at varen indføres til EU. Køber din virksomhed en vare uden for EU, er din virksomhed som udgangspunkt ansvarlig for importen og er dermed importør.

Importørens ansvar

Som importør er man ansvarlig for at sikre den vare som importeres til Danmark, overholder kemikalielovgivningen i Danmark og EU.
Derudover er det importørens ansvar, at den importerede vare håndteres forsvarligt bl.a. i forhold til regler for arbejdsmiljøet, miljølovgivningen og produktsikkerhedsloven.
Endvidere er det importørens ansvar at videregive informationer om sikkerhed, sundhed og miljø i tilfælde hvor varen leveres videre til andre.

CLP mærkning af importerede stoffer og materialer

Det er importørens pligt at CLP mærke de stoffer og materialer der importeres uden for EU, der vil sige at importøren skal sørge for at klassificering, mærkning og emballeringen er i henhold til CLP, der skal endvidere udarbejdes en kemikaliebrugsanvisning og evt. en kemisk APV.

Her kan kemibrug med fordel bruges, vær OBS på at der er leveringstid på en KBA fra kemibrug teamet.

Forbud

Visse stoffer er ulovlige at importerer til EU, bl.a.

Kræftfremkaldende stoffer, Forbudte § 5 (fremstilling og anvendelse er ikke tilladt, dog kan der søges dispensation ved Arbejdstilsynet, hvis der er særlig begrundelser), stoffer i denne kategori er bl.a. Benzidin, 2-napthylamin og 4-aminobiphenyl

Ved visse kræftfremkaldende stoffer skal der søges tilladelse inden import § 47-50 (forhåndsgodkendelse, betyder at fremstilling og anvendelse ikke er tilladt uden forhåndsgodkendelse fra Arbejdstilsynet) stoffer i denne kategori er bl.a. hexachlorbenzen, benzidin-baserede azofarvestoffer og p-cresidin.

Vær OBS på at andre typer også kan kræver tilladelse, brug evt. regulering i kemibrug.

Kandidatlisten

Leverandører af kemiske stoffer og blandinger har forpligtelser i forhold til levering af sikkerhedsdatablad til deres kunder, hvis blandingen indeholder stoffer fra kandidatlisten

Kræftfremkaldende stoffer

Kræftfremkaldende stoffer, inddeles i forskellige kategorier. Nedenstående er fra bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og i materialer

• Forbudte § 5 Fremstilling og anvendelse af stoffer og materialerne og arbejdsprocesserne er ikke tilladt i det omfang det fremgår af bilag 1 og 2.  (dog kan der søges dispensation ved Arbejdstilsynet, hvis der er særlig begrundelser), stoffer i denne kategori er bl.a. Benzidin, 2-napthylamin og 4-aminobiphenyl)
• Kapitel 7, Forhåndsgodkendelse, anmeldelse mv.  / Søg om tilladelse § 47-50, tilladelse skal gives af direktøren ved AT. (forhåndsgodkendelse, betyder at fremstilling og anvendelse ikke er tilladt uden forhåndsgodkendelse fra Arbejdstilsynet) stoffer i denne kategori er bl.a. hexachlorbenzen, benzidin-baserede azofravestoffer og p-cresidin.
• Lukkede anlæg § 20, Arbejdsprocessor, hvori stoffer og materialer indgår, må kun foregå i lukkede anlæg eller på anden måde, der hindre frigørelse af stofferne eller materialerne, således at enhver påvirkning udelukkes, i det omgang det fremgår af bilag 1 og 2  (herunder forstås handskeboks eller velfungerende stinkskab. Stoffer i denne kategori er bl.a. Chloroform, acrylamid og formaldehyd.)
  Blanket til de forskellige anmeldelser findes på: www.virk.dk. 

Kemibrug

I kemibrug er det muligt at lave en sortering/regulering, der kan fortælle om instituttet opbevarer kræftfremkaldende stoffer, her kan en kemibrug redaktør/administrator hjælpe dig, evt. kontakt Barbara Samuelsen eller Ann Cecilie Enemærke.

Handel med nogle laboratoriekemikalier er reguleret, da de let kan omdannes til narkotika eller psykotrope stoffer (stoffer der påvirker der centrale nervesystem)

En virksomhed, der her i landet fremstiller, forarbejder eller handler med prækursorer skal være registreret for dette hos SKAT, stofferne inddeles i tre kategorier, lister over disse stoffer findes her

Lovgivningen stiller ikke særlige krav til opbevaring af narkotikaprækursorer på laboratorier, men leverandører som sælger stof i kategori 1 eller 2 skal indhente en erklæring fra aftageren om anvendelsesformålet for de registrerede stoffer.

Artikel fra LABORANTEN omhandlende narkotikaprækursorer se den her

Vejledning for anvendelse af peroxid-dannende kemikalier

Peroxider er en gruppe af kemiske stoffer der indeholder to indbyrdes forbundne oxygenatomer. Hydrogen-peroxid er et eksempel på et simpelt peroxid (H-O-O-H) som ikke er eksplosivt. Visse organiske stoffer kan omdannes til eksplosive peroxider. Normalt vil der i vandige opløsninger af organiske stoffer ikke kunne dannes eksplosive peroxider.

Peroxider dannes normalt ved reaktion med luftens ilt. Det er derfor vigtigt, at en beholder med et peroxid-dannende kemikalie ikke er åben mere end højst nødvendig. Det er især under inddampning af de peroxid-dannende kemikalier, at faren for eksplosion er størst.

En beholder, der indeholder et peroxid-dannende kemikalie og har synlig krystaldannelse, vurderes at udgøre en eksplosionsfare.

Beredskabsstyrelsens liste over peroxid-dannende kemikalier viser, at alkoholer som bl.a. isopropanol og 2-butanol også kan være peroxid-dannende.

Det er vigtigt, at peroxid-dannende kemikalier opbevares og afleveres separat.

Det er vigtigt at skrive på beholderen, hvornår den er taget i brug.

Det er vigtigt at tjekke for peroxid-dannelse (med stick) 1 gang om måneden for kemikalier, der anvendes hver dag, og hver 3. måned for de kemikalier, der sjældent anvendes.

Ether skal være stabiliseret for peroxid-dannelse fra leverandørens side og har derfor en dato for anvendelsesfrist. Denne skal overholdes!

Andre peroxid-dannende kemikalier, som ikke er stabiliseret, skal afleveres til en affaldsansvarlig person inden 1 år fra ibrugtagningsdatoen.

Kemibrug

I kemibrug er det muligt at lave en sortering/regulering, der kan fortælle om instituttet opbevarer peroxid dannende kemikalier, her kan en kemibrug redaktør/administrator hjælpe dig, evt. kontakt Barbara Samuelsen eller Ann Cecilie Enemærke.

Info fra beredskabsstyrelsen

Læs mere her

Eksempler på stick til test for peroxid dannelse

Der findes forskellige sticks til test for peroxid dannelse, fra bl.a.

• http://www.sigmaaldrich.com/catalog/search?term=z101680&interface=All&N=0+&mode=partialmax&lang=en&region=DK&focus=product&mainQuery=z101680
• VWR, se mulighederne her

 

Radioaktive stoffer skal mærkes med radioaktivitetsmærket på beholderen. Statens Institut for Strålebeskyttelse administrerer lovgivningen om radioaktive kilder. Der stilles krav til afskærmning, skiltning, sikring mod tyveri mm. af radioaktive kilder.

Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse

Tilladelse

Der skal søges tilladelse til indkøb af radioaktive kilder, og der skal være udpeget en ansvarlige leder ved håndtering af radioaktive kilder. Den ansvarlige leder skal have gennemgået et godkendt isotop kursus, og laboratorier og lager skal være klassificeret af myndighederne.

Visse svage kilder er dog undtaget for disse regler

Krav til indretning

Der er krav om afskærmning af de radioaktive kilder, dette sker oftest med bly. Skabet skal være mærket med advarselsskilte og skabet skal være aflåst.

Radioaktivt affald

Dansk Dekommissionering har Danmarks eneste modtagestation for radioaktivt affald. Hvis du bruger radioaktive kilder, er du forpligtet til at aflevere dit affald hos deres Behandlingsstation, så de kan håndtere det sikkert og miljømæssigt forsvarligt.

Inden du må overdrage affaldet, skal du beskrive det og aflevere dokumentation til Behandlingsstationen. de vurdere så efterfølgende oplysningerne, og på grundlag af oplysningerne kan der indgåes en aftale om, hvornår og hvordan overdragelsen af affaldet kan/skal finde sted. 

Personregistrering

Der er krav om at personer der arbejder med både åbne og lukkede kilder bliver registreret. Åbne - lukkede
 

 
 

Substitution betyder erstatning eller reduktion af farlige kemiske stoffer i produkter eller processer med mindre farlige stoffer eller ikke farlige stoffer samt ved at ændre processen eller teknologien.

Eller sagt på en anden måde, substitution er at gribe om nældens rod. Frem for at bruge farlige kemiske stoffer og forsøge at kapsle dem ind og forhindre, at de kommer i kontakt med mennesker og sårbare økosystemer skiftes selve stoffet ud med noget mindre farligt stof eller en anden proces. Når man substituerer, er det afgørende, at det nye produkt eller den nye metode faktisk er bedre for miljø og sundhed. For at afgøre dette, skal man kende den nøjagtige kemiske sammensætning af produkterne. Ofte er råvareproducenterne uvillige til at oplyse dette, hvilket gør det vanskeligt, om ikke umuligt for kemikalieforbrugende virksomheder (downstream users), at minimere miljø- og sundhedspåvirkningerne. Det kan også være svært for en virksomhed at vurdere, om det rent teknisk er en god erstatning eller om det findes noget andet der er bedre.

I den danske arbejdsmiljølovgivning er der krav om at farlige kemiske stoffer og materialer på arbejdspladsen skal substitueres, hvis dette er muligt. Arbejdsgiveren skal i samarbejde med virksomhedens sikkerhedsorganisation overveje, om det kan lade sig gøre at bruge mindre farlige kemikalier. Findes der mindre farlige produkter eller arbejdsprocesser, som kan anvendes, skal dette gøres. Bestemmelserne gælder alle typer af produkter (Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer Nr. 1793 af 18. december 2015)

Miljøstyrelsens Liste over uønskede stoffer er i dag et godt redskab for mange virksomheder, som ønsker at erstatte problematiske stoffer med mindre problematiske stoffer. Listen er en signalliste og vejledning for de stoffer og stofgrupper, som Miljøstyrelsen anser for at have problematiske effekter. Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Inspirationskilder

Der findes forskellige websider, hvor det er muligt at finde inspiration til substitution, skulle du være bekendt med andre venligst send mail til en af kontaktpersonerne på hjemmesidens forside.

www.subport.eu en hjemmeside der kan hjælpe dig igennem processen med at substituerer.

DL-F Miljøbrevkassen Substitution af phenolphthalein

 

Virksomheder herunder AAU skal indgive anmeldelse til sundhedsstyrelsen for at kunne fremstille, indføre, udføre, oplagre, forhandle, udlevere, fordele, emballere, opsplitte, besidde eller råde over stoffer og produkter, med de egenskaber hvis indhold kan anvendes som lægemidler til dyr, og som har stofskiftestimulerende, antiinfektiøse, antiparasitære, antiinflamatoriske, psykotrope eller hormonelle egenskaber.

Kemibrug

I kemibrug er det muligt at lave en sortering/regulering, der kan fortælle om instituttet opbevarer veterinære lægemidler, her kan en kemibrug redaktør/administrator hjælpe dig, evt. kontakt Barbara Samuelsen eller Lis Nielsen.

Brev fra lægemiddelstyrelsen

I december 2015 udsende lægmiddelstyrelsen et brev til alle virksomheder der allerede havde registreret lægemidler, brevet kan læses her